Dans dig glad med

Frederikshavn Folkedansere

Forside

Velkommen

Spillemændenes
hjemmeside

Hvem er vi?

Hvor og hvornår?

Aktiviteter

Støtteforeningen

Spillemandsgruppen

Kalender

Rejser

Dragter

Billedgalleri

"Medlems Nyt"

Links

Dragter
Se et udvalg af medlemmernes dragter
Klik her
Hvorfor ser vores dragter ud, som de gør?

De dragter, som danske folkedansere bruger, når der danses opvisning, er kopier af dragtdele, som findes på danske museer. Tøjet har været brugt i tidsrummet 1750 til 1850.
Stofferne er lavet af naturmaterialer, som hør, bomuld, uld og silke.

Hvordan skaffer man materiale til en dragt?
Mange af stofferne væves af dygtige håndvævere, som arbejder ud fra analyser af de gamle stoffer. I foreningen kender vi navn og adresser på mange af disse vævere.
Andre stoffer, bånd, strikkegarn, tråd m.m. skaffer Foreningen Danske Folkedansere rundt omkring i ind- og udland. De køber det på lager, og her kan de enkelte medlemmer købe den mængde, der skal bruges. Man tilstræber på den måde, at vores folkedragter kommer til at ligne de gamle dragter mest muligt, både i mønstre og farver.

Hvordan syr man en dragt?
Syningen af en dragt sker under vejledning af en eller flere personer, som har fulgt et seksårigt kursus i tilskæring samt den syteknik, man brugte, dengang de originale dragter blev syet. Det vil sige, at alt syes og forarbejdes i hånden.
Ved at benytte den gamle syteknik og mønstre, opnår man at dragterne kommer til at ligne de gamle dragter utrolig meget.
Frederikshavn Folkedansere har i øjeblikket tre personer, som har gennemgået dette kursus.

Hvordan vælger man en dragt?
Ved valg af dragt har man flere muligheder:
· Man kan vælge efter det sted, hvor man er født eller bor
· Der kan vælges ud fra, hvad man synes ser godt ud eller klæder en
· Man kan vælge efter farver
· Man kan vælge efter helt andre grunde
· Hovedsagen er, at man får en dragt, som man kan lide og føler sig godt tilpas i.

Hvornår bruger vi dragten?
Dragterne bruges kun ved særlige lejligheder. For eksempel:
· ved forskellige stævner, hvor der skal gives opvisning
· når vi skal "pynte og underholde" ved et eller andet arrangement
· når vi på rejser i udlandet giver opvisning
· hvis vi vil hædre nogen ved f. eks bryllup, fødselsdag eller jubilæum

Enten har man sin egen dragt, eller man låner en til lejligheden.
Når man skal have sin dragt på, behøver man ikke at tænke i mode, eller hvad havde jeg nu på sidste gang. Den bliver aldrig umoderne og er derfor en god investering.

Kan man leje en dragt?
Frederikshavn Folkedansere ejer et antal dragter - både herre og dame - som vi låner ud til en meget rimelig leje, både til egne medlemmer og til andre foreninger.

Der findes også andre, som lejer dragter ud. Her hjælper vi gerne med adresser og telefonnr.


I anledning af Danske Folkedanseres landsforenings
75-års jubilæum arrangerede Frederikhavn Folkedansere i september 2004 en dragtustilling på
Frederikshavn Bibliotek
Pige- og kvindedragt fra Sønderjylland
Kvindedragt fra Høng
Mandsdragt fra Vendsyssel
Pigedragt fra Fanø
Kvindedragt fra Rømø
Kvindedragt fra Mors
Top