Fra et af vore meget interesserede medlemmer har jeg har fået en opfordring til at fortælle lidt om opvisningsholdet. Det gør jeg gerne, ikke mindst i relation til, at det pågældende medlem følte, at der blev informeret for lidt om bl.a. opvisningsholdet.

Jeg kom til at tænke på en debat, der foregik på generalforsamlingen i foråret. Her fremsatte nogle af vore medlemmer en appel til bestyrelsen om at informere bedre. Det er en klassisk situation, som vi alle kender til. Vi har travlt med at
planlægge og udføre en mængde aktiviteter, men glemmer i blandt at informere på rette måde, eller med andre ord,
vi informerer, men sætter os ikke altid i modtagerens sted. Det er en problemstilling, som man kender til inden for al organisation. Store organisationer har måttet erkende, at det er en "svær størrelse at håndtere", og mange steder er der i dag ansat kommunikationsmedarbejdere eller rådgivere, altså personer der alene har til opgave at informere om beslutninger og tanker, som ledelsen har truffet.

Jeg tror, at både vor udmærkede bestyrelse og jeg selv kender til den problematik.

Derfor skal man virkeligt tage det alvorligt, når man modtager "små vink" fra interesserede medlemmer. Jeg har derfor valgt, at benytte lejligheden til at råde bod på den tilsyneladende manglende information omkring opvisningsholdet.
Jeg vil ikke undlade at anføre, at det følgende er for egen regning. Skulle bestyrelsen, hvad jeg bestemt ikke tror, på enkelte punkter have en anderledes opfattelse end mig, har vi i relation til ovenstående en fælles opgave at gå i gang med.

Opvisningsholdet blev i sin tid dannet af 2 væsentlige grunde. Den ene grund var den helt elementære, at vi ville forsøge at gøre vore træningsaftener uafhængige af foranstående opvisninger. Herved kunne der bedre tages hensyn til nye dansere og deres "indkøring" i foreningen, og der kunne tages hensyn til de af vore dansere, der gerne ville danse og nyde fællesskabet på træningsaftenerne, men som ikke var interesserede i at komme ud og danse opvisninger. Den anden grund var et udbredt ønske om at lave vore opvisninger mere seværdige, hvilket krævede meget mere træningstid, end der var til rådighed på de almindelige øveaftener, også i relation til de meget store krav til spillemændene, som eksempelvis glidende overgange mellem dansene krævede.

I henhold til dette blev det efterhånden kutyme, at opvisningsholdet - som regel på onsdage - mødtes til indøvning af
danse og figurer efter nogle faste programmer, som man så kunne anvende til opvisninger. Kravet for at medvirke på opvisningsholdet var, at man med rimelighed beherskede de almene trin, fatninger og figurer i dansk folkedans.

De to forangående afsnit har jeg skrevet i datid, men stort set er det de samme regler, der gælder i dag. Det skal dog tilføjes, at man ikke skal tage de såkaldte kravsbeskrivelser mere alvorligt, end godt er. Man kan udmærket medvirke på opvisningsholdet, selv om man ikke behersker alle tekniske finurligheder. Mange ting vil man lære undervejs, når man
på opvisningsholdets øveaftener øver på detaljer. Kan man udføre de almene trin - og ellers har mod og vilje - er det bare om at se at komme af sted, når der indkaldes til træning. Der er ingen skrappe optagelsesprøver, men man skal selvfølgelig som minimum beherske rytmisk gang- og hoptrin, hurretrin, polka, vals og hopsa og derudover gerne reel, menuet og polsktrin (sønderhoning). Desuden skal man kunne "klare", at der i blandt bliver rettet henvendelse til en enkelt danser eller par i den hensigt at ændre en eller anden detalje for at et godt helhedsindtryk kan blive forstærket (opvisningen blive mere seværdig). Her må lederen til tider "agere" som "høvding" (tilretteviser) over for danserne (enkelte som grupper) og nogle af de mest erfarne dansere må forsøge sig som "djævelens advokat" i forhold til instruktør og spillemænd - alt sammen i den hensigt at forbedre helhedsindtrykket.

Har man lyst til at være med på opvisningsholdet, er det derfor en rigtig god idé at deltage i eksterne kurser, evt. de
kurser som SFV arrangerer i januar. Jeg vil også meget gerne opfordre interesserede til, at møde frem til opvisningsholdets træninger som tilskuere, medbringende termokande, strikketøj eller andet terapeutisk redskab.
Her kan man ved selvsyn erfare, hvad der foregår. Alle er velkomne, og det er min erfaring, at der er kommet rigtig mange gode idéer fra "tilskuere", hvoraf mange senere er blevet afprøvet på opvisningsholdet. Det drejer sig altså ikke om en "lukket loge". Alle er velkomne, men alle kan i sagens natur ikke fra første dag som danser deltage aktivt på opvisningsholdet.

Der har for øvrigt være en udvikling på opvisningsholdet fra, at der altid var mange dansere på "gulvet", til at det
for nuværende er blevet en mere blandet affære, d.v.s. med skiftende antal dansere alt efter dansens karakter. Vore
seneste oplevelser fra Wienerturen har bestyrket undertegnedes mening om, at dansene ofte tager sig bedst ud, når vi
er få dansere - d.v.s. en for tilskuerne overskuelig gruppe i forhold til gulvplads (plads til de dansende i det hele taget).

Vi har allerede en godt katalog af danse, som vi med én eller to opfriskningstræninger kan give opvisning i. Efter nytår
har jeg tænkt mig, at vi skal gå i gang med en ny programserie, der bygger på den grundtanke, at alle dansere på holdet skal lære hele programmet, så der relativt nemt kan omgrupperes for at tilpasse sig en given situation (eksempelvis har de pladsforhold som vi de seneste mange gange er blevet lovet ikke været til stede, når vi endelig stod foran opvisningen. Jeg har derfor ikke mere særlig stor tiltro til sådanne forudsigelser). Erfaringen har vist os, at det er vigtigt, at vi har evnen til at kunne improvisere efter de givne forhold.

Der er for øvrigt en grundlov, som vi aldrig må glemme: Opvisninger er til for tilskuernes skyld. Den enkelte dansers ambition må derfor tilpasses denne situation.
Det var lidt om opvisningsholdet. Jeg håber, at noget af "mystikken" er fjernet. Hold jer endelig ikke tilbage med
spørgsmål. Vi har ikke brug for myter men for fakta. I den relation siger jeg tak til det interesserede medlem, der med sit gode "vink" fik mig til at fare i blækhuset i en god sags tjeneste.

Denne artikel er trykt i "Medlems Nyt", foreningens medlemsblad, december 2004

Tilbage til oversigten