Fladstrand Spillemændene
Frederikshavn
Frederikshavn Folkedansere
Forside
Kontakt
Om os
Historie
CD
Billedgalleri
Links

Hvem er
Fladstrand Spillemændene?

Se også vores folder (pdf-fil)


Det hele tog sin begyndelse omkring 1984, hvor vi samledes nogle stykker for at spille til dans i Nielstrup Folkedanserforening. Henad vejen greb det om sig. Nielstrup Folkedanserforening blev til Frederikshavn Folkedansere og vi blev i 2004 til Fladstrand Spillemændene. Fladstrand er det gamle navn for Frederikshavn. Orkesteret voksede langsomt, fra 4 spillemænd først i halvfemserne til nu 11.

Mere og mere tid bruges i øvelokalet, og vores nodemappe er blevet til en samling gode melodier, som vi gerne optræder med, også i sammenhænge, hvor der ikke bliver danset folkedans
.
Først og fremmest er vi leveringsdygtige i musik til folkedans, og vi er på hjemmebane når vi spiller til dansen i Frederikshavn folkedanserforening. Og vi giver gerne en hånd med til dansen i andre foreninger i nabolaget, når der er brug for det. Vi har været fast orkester til folkedansernes sommerstævne i en årrække.

I de senere år er grænsepælene for vores aktiviteter flyttet. Vi har i dag mange engagementer, hvor der ikke danses folkedans, men hvor musikken står alene i kraft ef egne kvaliteter. Vi har to gange været med til Spillemandsmessen i Abildgaardkirken i Frederikshavn



Orkestret består af:

Violin: Mogens Holm, Birger Andersen, Ole Saabye Ottosen og Villy Olesen (Villy er også danseinstruktør for Frederikshavn Folkedansere).

Harmonika: Lisbet Zandersen, Torben Hansen, Jørgen Farum og Morten Mendrup.

Kontrabas: Jens Dalsgaard og Arne Dissing.

Klarinet: Dorthe Linde Jørgensen


Vi spiller alt til folkedans hørende. Vores udgangspunkt er "358 danske folkedansemelodier" med mere end 700 forskellige traditionelle, danske dansemelodier. Derudover spillemandsmusik fra især den nordiske spillemandstradition, både nyt og gammelt.

Spillet med liv og sjæl bidrager denne musik efter vores opfattelse til udbredelse af det gode humør og sund motion, og så holder vi fast i en rigtig god gammel, dansk tradition, som ikke må gå i glemmebogen fordi den indeholder så mange fine kvaliteter


Til sidens top